Om nytårstaler - også den seneste i rækken
Fra lejlighedstale til agitatorisk tale
”Er det rimeligt at statsministeren en gang om året får monopol på politisk propaganda uden modspørgsmål?” spørger Tim Knudsen (professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet) i Information d. 31/12 2009. Her gennemgår han i korte træk nytårstalerne fra Staunings første tale i 1940 frem til Foghs tale i 2002. Oprindeligt var nytårstalerne hævet over den daglige partipolitik, men efterhånden sneg der sig flere og flere partipolitiske elementer ind.
Foghs tale i 2002 lægger op til en markant ændring. ”Stilen blev nu hentet i reklamernes og agitationens verden,” skriver Tim Knudsen. ”Talen var en skarp bagudvendt kritik af det socialdemokratiske velfærdssamfund. Foghs retorik var krigerisk (...) Det var en dagsordensættende, kålhøgen statsminister befolkningen hørte. Det var også en konfrontatorisk og trodsig tale.” Han medgiver dog at Foghs senere nytårstaler var knap så udfordrende, men at han altid uden vaklen hyppede egne politiske kartofler. Tim Knudsen karakteriserer udviklingen fra 1940 til Foghs sidste taler således: ”En landsfaders lejlighedstale til folket var forvandlet til en agitatorisk og partipolitisk tale til de segmenter af demokratikunderne markedsanalyserne pegede på.”
For de læsere der vil gå Tim Knudsen efter i sømmene, skal oplyses at nytårstalerne er tilgængelige på Statsministeriets hjemmeside. Brug følgende link:
http://www.statsministeriet.dk/_p_7804.html
(Her kan Lars Løkkes tale også læses/høres/ses i sin fulde udstrækning.)
I kan noget
Af gode grunde nævnes Lars Løkke Rasmussens nytårstale ikke. Den blev jo først holdt dagen efter. Men nogle kritikere bebrejder statsministeren at den ikke havde et mere konkret indhold og flere visioner. Ønskede man mon en mere partipolitisk tale? En overraskende stor del af talen drejede sig om folkeskolen (ca. en sjettedel). Direkte henvendt til børnene sagde han: ”… I kan noget som I er blandt de bedste til i verden. I er kreative. I er glade for – og gode til – samarbejde. I er glade for jeres skole. Det er det bedst tænkelige udgangspunkt for at blive endnu dygtigere. Og det skal I blive. Hver og en så langt som jeres talent rækker. For der er ingen vej uden om de boglige kundskaber som ofte - fejlagtigt - bliver kaldt hårde værdier. Viden er den pureste guld i vor tid.”
Stopprøve?
Herefter taler han om at børn lærer på forskellig måde, og at børnene skal forlade skolen lige så videbegærlige og nysgerrige som da de startede. Og her var læsning nøglen. ”Vi skal love dem at de skal lære at læse – og læse godt - før vi dynger dem til i andre fag.” Han foreslår en læsetest i fx 2. klasse kombineret med et løfte om ikke at sende nogen videre uden at vi ved at en målrettet individuel indsats har givet dem de grundlæggende forudsætninger for det.
Nogle kritikere hører dette som en stopprøve. Margrethe Vestager (R) udtaler i Jyllandsposten d. 2/1 2010: ”Men det mest konkrete er truslen om at dumpe syv-otteårige børn der ikke læser Løkkes læsebog godt nok. Det er for slapt.” Ordet 'slapt' skal nok ikke forstås således at Margrethe Vestager ønsker skrappere sanktioner taget i brug, men snarere således at hun ønsker et mere konkret indhold mht. hvad man vil gøre for at hjælpe et barn videre der klarer sig dårligt til testen.
Tag fat hvor der er behov
DLF’s formand Anders Bondo Christensen har en anden vinkel på dette: ”Det lyder som et populistisk salgsfremstød frem for at tage fat der hvor der er behov for det. Vi ved at børn i de små klasser klarer sig godt læsemæssigt sammenlignet med andre lande fordi danske børn i 3. klasse i dag læser på det niveau som de læste på i 4. klasse for nogle år siden. Det er i de ældre klasser det halter fordi mange ikke udvikler deres læsefærdigheder videre i skoleforløbet. Derfor bør vi fokusere her så færre forlader folkeskolen som dårlige læsere.”
Målsætning nr. 4
Når statsministeren gør så meget ud af folkeskolen i sin nytårstale, skal det nok ses i sammenhæng med de 10 målsætninger fra hans tale ved Venstres Landsmøde. Her lyder mål 4 således: I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt - både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser, og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.
Læs mere herom i morgen.
Steen (4/1 2010)
