Statsministeren forbløffer med nyt forslag
Du tager fejl, statsminister
”Ja, men vi er jo ikke dumme,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i Berlingske Tidende d. 26. januar for at forsvare sit synspunkt om at offentliggøre resultaterne af de nationale test. Nej, måske ikke dumme, men så vanvittige da? Uddannelsesordfører Christine Antorini (A) mener i hvert fald at en offentliggørelse vil være vanvittig ud over at være et forligsbrud. Og Information skriver tværs over forsiden: ”Du tager fejl, statsminister,” og nævner en række fremtrædende skolefolk/eksperter der bakker følgende synspunkt op: Løkke tager fejl når han mener at offentlige test vil give en bedre skole.
Faktuel viden afgørende
Hos DLF udløser Løkkes planer et skrig af bibelske dimensioner (Jeremias Bog kap. 31 vers 15) – et såkaldt ramaskrig: ”Det vil være direkte ødelæggende for skolen. Man kommer til at fokusere på den lille del af vores komplekse undervisning man kan måle i banale test.” Dette uddybes af Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse fra lærerforeningen d. 27/1: Det afgørende er, at vi får en debat, som bygger på faktuel viden frem for fordomme og ideologiske holdninger. Forslag om offentliggørelse af resultaterne af de nationale test er et eksempel på at man lader ideologi bestemme frem for viden. Forskningen giver intet belæg for at det styrker elevernes udbytte af undervisningen – tværtimod. (…) Forskning viser at eleverne i de første år opnår bedre resultater i testene, men at den udvikling hurtigt flader ud. Det afgørende er imidlertid at den meget stærke fokusering på testresultaterne medfører at den store og vigtige del af fagligheden der umuligt kan omfattes af forholdsvis primitive elektroniske test, bliver nedprioriteret. Det vil være at svigte folkeskolens elever.”
Pressemeddelelsen fortsætter: ”I England har man gennem flere år offentliggjort skolernes testresultater, og her er det faglige niveau faldet i samme periode. Undervisningen er snævret ind til at handle om test. Den engelske uddannelsesforsker Peter Mortimore har på baggrund af de engelske erfaringer med at offentliggøre test sagt: ”Test skal bruges til at understøtte læringen, ikke til kontrol eller som konkurrenceparameter. Test bør være et anliggende mellem elev og lærer.”
”Test er et godt redskab til lærernes løbende evaluering - men en af de ting der er dokumenteret med Pisa, er at en testkultur hvor skoler og elever konkurrerer om testresultater, er ødelæggende for eleverne og skolernes præstationer.””
Radioavisen onsdag morgen
Løkkes udtalelse om offentliggørelsen af de nationale test kommer netop som møderne omkring 360 graders eftersynet skydes i gang. Onsdag morgen (27/1 2010) finder Løkke i radioavisen kl. 8 det igen nødvendigt at afvise at være dum. Hvorefter ordet overlades til Niels Egelund, leder af Center for Grundskoleforskning:
Speaker: Professor ved DPU Niels Egelund var længe imod ideen om at offentliggøre elevernes testresultater.
Egelund: Til min egen overraskelse var det sådan at da vi analyserede alle data fra Pisa 2006, at de lande hvor man offentliggør testresultaterne, de klarer sig faktisk bedre.
Speaker: Og grunden er tilsyneladende at skolerne og lærerne i de lande der offentliggør resultaterne af Pisa-testen strammer sig mere an.
Egelund: Det drejer sig nok om det er noget med at man opper sig lidt hvis man år efter år kan se i aviserne og andre steder hvordan det går.
Speaker: Niels Egelund peger dog på at det afgørende er at der testes i noget der er relevant for eleverne.
Egelund: Når man offentliggør resultaterne, så er det klart at så prøver man på at indrette sin undervisning efter hvad det er der testes i, og derfor er det vigtigt at man faktisk tester i noget der er væsentligt, for det er jo også med til at dirigere undervisningen derhen, og det er jo ikke så ringe endda.”
Speaker: Endelig peger Niels Egelund på at flertallet af lærere rent faktisk allerede i flere år har brugt testresultater fra Dansk Psykologisk Forlag til at vurdere hvorledes deres elever klarer sig. Den eneste forskel er at her er offentliggørelse frivillig. Det der er forskellen på nationale test, det er at det ikke længere er noget at 80 % af lærerne gør når de synes, men det er noget der skal ske således at vi får de sidste 20 % med, og det er jo sådan set udmærket.
Udtalte sig om noget andet
Hvis nogen efter dette skulle have fået den opfattelse at Egelund går ind for offentliggøre resultaterne af de nationale test, tager de fejl. Niels Egelund er jo heller ikke dum. På folkeskolen.dk d. 27/1 udtaler han: ”Jeg udtalte mig om offentliggørelse af afgangsprøvekarakterer. Det vi ser i Pisa er at de lande som offentliggør karakterer eller på anden måde har offentlig fokus på skolernes performanceresultater klarer sig bedre. Men det er klart at de nationale test er slet ikke egnet til offentliggørelse.
Vrøvl
Samme sted udtaler hans kollega professor i pædagogisk statistik Peter Allerslev: ”Det er noget vrøvl. Man kan ikke slutte at offentliggørelsen er årsag til at eleverne klarer sig godt i Pisa. Man kan lige så godt pege på at det er de lande hvor man drikker mest rødvin. Eleverne skal altså bare have noget rødvin. Det ville være langt billigere end at offentliggøre resultaterne af de nationale test.”
Egelund udtrykker sig endnu tydeligere om offentliggørelsen af de nationale test over for Information d. 28/1: ” De nationale test skal under ingen omstændigheder offentliggøres. De er ikke designet til det, for de dækker kun få profilområder og ikke et helt fag.”
Ministeren var urokkelig klar
Nu må det være tid til et historisk tilbageblik ved Marianne Jelved, uddannelsesordfører for De radikale. På en blog på folkeskolen.dk skriver hun:
”Først fik vi bindende trinmål fastsat af ministeren og Folketinget. Det blev i lovforslaget garanteret at det ikke blev efterfulgt af nationale test. Det var under Ulla Tørnæs. Så fik vi alligevel nationale test. Det blev i loven garanteret at testresultaterne ikke skulle eller måtte offentliggøres. Der blev dispenseret fra datapersonloven for at forhindre at eleven skulle kunne gøre krav på den testbesvarelse som den enkelte elev havde udført. Der blev indført straffebestemmelser hvis nogen lækkede resultaterne eller testene.
Uddannelsesudvalget har haft undervisningsminister Bertel Haarder i samråd i den forgangne uge. Ministeren var nærmest urokkelig og klar i sin argumentation for ikke at offentliggøre hverken resultater eller test.”
På samrådet skulle Bertel Haarder ifølge Politiken d. 28/1 have sagt: ”En lærer skal kunne evaluere sine elever i tillid til at resultaterne ikke videregives.” Avisen skriver videre: ”Samtidig gjorde undervisningsministeren det klart at testene ikke skal bruges som et konkurrenceelement folkeskolerne imellem sådan som Lars Løkke nu har foreslået. Det er direkte skadeligt for folkeskolens udvikling, sagde Haarder. ”Resultaterne skal heller ikke bruges til at lave offentlig rangordning af skolerne sådan som man med negative følgevirkninger har set det i fx England. Derfor er resultaterne blevet gjort fortrolige, sagde Bertel Haarder.””
…men
Men det dur jo ikke at en undervisningsminister ikke er enig med sin statsminister. Til folkeskolen.dk udtaler han d. 27/1: ”Vi går jo ind for offentlighed i EU fx. Det her handler om forældrenes egne børn – den hemmelighed står for fald. (…) …tingene udvikler sig jo, ligesom de har gjort i Norge. Der var også en frygtelig ballade i starten, men der har regeringen valgt at offentliggøre testresultaterne, og det var ikke en borgerlig regering.”
Information undrer sig også over ministerens kovending og spørger ministeren d. 28/1: ”Er der ikke nogen negative følgevirkninger længere? Der er fordele og ulemper ved offentliggørelse, men derfor mener jeg godt man kan rejse spørgsmålet om det er rimeligt at forholde borgerne den slags oplysninger når alt skal være offentligt. Men vil offentliggørelse af nationale test højne børnenes faglige niveau? Hvis de ikke er offentlige så kan forældrene jo ikke følge med i hvordan det går på den skole hvor deres børn går. Det her skal ses i sammenhæng med at vi vil give skolerne større råderum og afskaffe centrale regler, men hvis vi skal have mere resultatstyring og mindre detailstyring så bør resultaterne være offentlige.”
Wash-back-effekt
Angående undervisningsministerens henvisning til Norge skal anføres at der her har været en evaluering af testene. Her kan man sige at den pædagogiske brug er lille i forhold ti den kontrollerende og at der er en wash-back-effekt – dvs. at lærerne i stigende grad indretter undervisningen mod det der testes i. Poul Skov der er forskningsleder ved DPU og har medvirket i evalueringen, mener at hvis wash-back- effekten virker indsnævrende på undervisningen, bliver det en negativ effekt. Han ” … er ikke i tvivl om at en del af forklaringen på den kraftige wash-back-effekt af indførelsen af nationale test hænger sammen med at resultaterne i Norge offentliggøres på skoleniveau. ”(Pga. mediernes søgen om aktindsigt.)
Til forskel fra de danske test er de norske ikke elektroniske, men foretages på papir hvor eleverne har mulighed for at give begrundede vurderinger og reflektere over egne svar (folkeskolen 25/1).
Tynd begrundelse
Med baggrund i statsministerens overrumplende forslag om pludselig at ville offentliggøre resultaterne af de nationale test og undervisningsministerens tynde begrundelse for at have foretaget en kovending og den lave kunstneriske værdi af udførelsen af samme kan det frygtes at det ikke er faktuel viden der kommer til at bestemme de evt. ændringer der besluttes efter 360 graders evalueringen.
Steen (30/1 2010)
Som appendiks til denne artikel gives ordet til en række kritikere af offentliggørelse af testresultaterne.
Meget uheldig udvikling for folkeskolen
”Hvis signalet er at det virkelig er konkurrencesystemet der skal føres ud i folkeskolen frygter jeg at det vil medføre A- og B-skoler. Det er en så forkert udvikling. ”
”Hvis de nationale testresultater får tillagt lige så stor betydning som Pisa-testene, så har skolerne ikke andet valg end at opruste sig i forhold til konkurrencen.”
”Hvis samfundet fokuserer på den konkurrence, så vil det alt andet lige betyde at vi holder kortene tættere på kroppen. Det vil betyde at hver skole vil køre sit eget løb og køre med lukkede dagsordener i forhold til vores konkurrenter, og det vil være en meget uheldig udvikling for folkeskolen.”
Anders Balle, formand for Skolelederne på folkeskolen.dk 27/1 2010
Ikke tænkt som sammenligningsredskab
”Jeg vil være ked af det hvis de nationale test bliver brugt til at sammenligne skolerne med. Nationale test er ikke tænkt som et sammenligningsredskab mellem skolerne.”
”Skolernes mål skal være mere alsidigt end test. Derfor skal skolernes sammenlignes på om eleverne er innovative, kreative og nysgerrige på det der skal læres.”
Benedikte Ask Skotte, Landsformand i Skole og Samfund til folkeskolen.dk 27/1 2010
Jelveds konklusioner
”Konklusion I: love, bekendtgørelser, ministersvar og –løfter er ingenting værd.
Konklusion II: Nu ved vi hvilke ministre vi i hvert fald ikke kan stole på.”
Marianne Jelved på sin blog på folkeskolen.dk/nylærer 27/1 2010
Direkte skadelig
”Jeg er forbitret over at man ikke tager forskningsresultater alvorligt. Forskningen viser at offentliggørelse af test er direkte skadelig. Lærerne risikerer at fokusere ensidigt på testene og undervisningen bliver reduceret til udenadslære.”
Svend Erik Nordenbo, professor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus universitet i Politiken d. 28/1-2010
Afvikle i stedet for at udvikle
”Det er en meget dårlig ide at offentliggøre resultaterne. Forskningen viser at lærerne på længere sigt tilrettelægger undervisningen med henblik på at eleverne skal klare sig godt i testen. Så afvikler man i stedet for at udvikle.”
Per Kjeldsen, leder af tænketanken Sophia i Information 28/1 2010
