Nulvækst er ikke harmløst
Der er nogle der har fået nok
”Det vi ser her, er ikke hverdagskost. Det er ret sjældent disse organisationer går
sammen på denne måde for at manifestere deres utilfredshed. Jeg tror at det er udtryk for akkumuleret vrede. Der er nogle der har fået nok, og det kan godt være begyndelsen på en stærkere mobilisering hvor utilfredse borgere samles til protestarrangementer vendt mod regeringens politik.” Det udtaler professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Ålborg universitet Flemming Ibsen ifølge Jyllandsposten d. 21/5 2010 i anledning af stormødet i Fredericia for TR fra 11 forskellige faglige organisationer – heriblandt DLF. Han kalder stormødet for en usædvanlig kraftig manifestation som regeringen bør tage alvorligt. Til stormødet deltog 3.500 tillidsfolk fra den offentlige sektor fra hele landet.
Største vækstkrise siden 1. Verdenskrig
Lars Andersen, direktør i AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), var indkaldt til at forklare noget om de økonomiske tal. Og for at understrege situationens alvor indledte han med at sige: ”Økonomisk set - vi står i lort til halsen.” O.k., det er da en måde at få opmærksomhed på, men de plancher han derefter fremviste, kunne sagtens bære den bramfri indledning. Han betegnede den nuværende krise som den største vækstkrise siden 1. Verdenskrig. Meget af årsagen kom udefra, men en del var selvskabt. De offentlige budgetter tager skade af finanskrisen pga. mistede skatteindtægter og øgede udgifter til understøttelse. Han bemærkede at Lars Løkke slår Anker Jørgensen mht. forringelser af de offentlige finanser. (I årene 1974-75 skete der et fald i forhold til BNP på 4,5 %. Fra 2008-09 sker der et fald på 6,5 %.)
Skattelettelser har forværret underskuddet
Lars Andersen gjorde op at vi siden 2001 har fået skattelettelser i form af skattestop; forårspakke 1, 2004; 2007-skattelettelser; forårspakke 2.0, 2009 og lettelser for erhvervslivet. For 2010 betyder det at man har 60 mia. mindre til rådighed. Det nuværende underskud på 95 mia. ville uden regeringens skattelettelser kunne have været begrænset til 35 mia. eller 2,5 % af BNP i stedet for 5,5 %.
Tre mulige løsninger
For nuværende er der kun tre mulige løsninger:
-besparelser
-sætte skatterne op
-øge beskæftigelsen.
Det sidste vil være en pengemaskine for det offentlige: øgede skatteindtægter og sparede dagpenge.
Med hensyn til besparelser sparer man på et tidspunkt hvor det kunne se ud til at vi er på vej ud af krisen. Hvis der bliver flere arbejdsløse, henter man ingen besparelser. Regeringen har valgt besparelser: 13,5 mia. ved offentlig nulvækst og 10,5 mia. ved fastfrysning af dagpenge, førtidspensioner, folkepension, sygedagpenge, kontanthjælp, SU og udskydelse af topskattelettelserne til 2013. Ganske vist har regeringen ’kun’ talt om nulvækst i de offentlige budgetter. Men nulvækst er ikke harmløst. Det udhuler velfærdssamfundet. Grafisk illustreret ved en kurve der hvis man forestiller sig at man fortsatte med nulvækst, falder hurtigst i starten og i 2100 rammer niveauet for 1965 målt i andel af BNP. Se nedenstående diagram fra AE:
 |
Lars Andersen havde også kigget på oppositionens forslag til at rette op på økonomien og konkluderede at de ikke ville gøre det sværere at overholde konvergenskravene i
forhold til EU end regeringens plan. Se nedenstående diagram fra AE:
 |
Skandinavien burde være ude i tovene ...
Om skattelettelser brugte Lars Andersen den amerikanske nobelprismodtager Joseph Stiglitz’ (professor i økonomi , tidligere cheføkonom i verdensbanken) udtalelse:
”Skandinavien er kendt for sine høje skatter. Bush-regeringen siger ensporet: ’Skattelettelser løser alle problemer’. Hvis det er korrekt, så burde Skandinavien være ude i tovene og helt i hundene. Men efter min mening er de høje skatter en vigtig grund til succesen i Skandinavien fordi de høje skatter har været med til at finansiere et sikkerhedsnet og nogle investeringer der skaber et vellykket samfund.”
Retorisk spørgsmål
Anders Bondo Christensen var i god tråd med dette når han udtalte at den offentlige sektor er afgørende for en konkurrencedygtig privat sektor og således afgørende for at vi kommer godt ud af krisen. Om regeringens måde at løse krisen på spurgte han retorisk om forsamlingen var enige i følgende synspunkt: ”Danmark har levet over evne ikke mindst på grund af kunstigt oppustede formuer i finans- og boligsektoren, derfor er det kun rimeligt at tilbuddene til børn, unge, syge og ældre skal forringes.” Og her kunne han også have nævnt de arbejdsløse.
Voldsomme besparelser
”Her og nu – lige i disse dage og uger – sker der voldsomme besparelser i mange kommuner og på mange sygehuse med store fyringsrunder til følge.” sagde Anders Bondo endvidere. ”Tvinges kommuner, regioner og staten herudover til at gennemføre regeringens bebudede såkaldte nulvækst – ja så bliver situationen dramatisk forværret.
Konsekvenserne bliver uden tvivl at stadig flere vil overveje private løsninger i utilfredshed med det fælles offentlige velfærdstilbud. Jamen, er det ikke glimrende når Riget nu fattes penge? Nej, vel er det ej – for dermed undermineres den brede opbakning til den velfærdsstat som alle – fra højre til venstre – taler så varmt om.
Og det resulterer i en ond cirkel. Dygtige medarbejdere vil forlade den offentlige sektor og dermed om få år efterlade sektoren med enorme rekrutteringsudfordringer.
Det er ikke trætte udslidte medarbejdere der er svaret på den udfordring vi står overfor.”
Steen (25/5 2010)
Se alle diagrammerne fra AE
