Nu med kommunaldirektørens præcisering
Debatten om den nye skolestruktur i Svendborg Kommune er i fuld gang, og der er mange måder at deltage i debatten på. Erik Meldgård, kommunaldirektør i Svendborg Kommune, har tidligere præciseret de ansattes ytringsfrihed i et af sine mandagsbreve på kommunens personaleintra. Han har nu præciseret at denne ytringsfrihed stadig er gældende og har udsendt følgende mail til skolelederne:
Kære skoleledere
Lone Clemmensen har i går fortalt mig at flere tillidsrepræsentanter er kommet i tvivl om hvorvidt medarbejdere kan deltage i demonstrationer i forbindelse med en ny skolestruktur. Jeg har fortalt Lone at ledelsens tilgang naturligvis er at medarbejdere kan anvende deres fritid som de selv vil - herunder deltage i demonstrationer, skrive læserbreve, etc. Medarbejderne behøver i den sammenhæng ikke frygte ledelsesmæssige sanktioner.
Jeg har samtidig understreget at det naturligvis forholder sig anderledes hvis aktiviteterne på placeret inden for arbejdstiden. Så vil der som udgangspunkt være tale om overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Med henblik på at undgå evt. tvivl om ovenstående har jeg lovet Lone at jeg sendte denne mail ud til jer alle.
Hjemmesiden har tidligere taget emnet ytringsfrihed op. Se evt nyhedsartiklerne fra d. 31/5 og 3/6 2010.
Steen (27/8 2010)


