SOPHIA: Politikerne ført bag lyset
Sammenligning
Sammenlignet med Sverige og Finland udskilles forholdsvist mange elever i Danmark til segregerede tilbud i specialklasser og specialskoler. Således står der i teksten til den aftale om kommunernes økonomi der i juni blev indgået mellem regeringen og KL. Baggrunden for sammenligningen findes i rapporten 'Specialundervisningen i folkeskolen – veje til bedre organisering og styring' (også fra juni) udsendt af Finansministeriet, KL og Undervisningsministeriet.
Der er noget der ikke stemmer
Rapporten oplyser at Finland havde 1,4 % af grundskolens elever henvist til specialskoler hvor Danmark havde 2,7. Tænketanken SOPHIA skriver i en pressemeddelelse fra d. 27/8 2010 at det også kom frem at finnerne har betydeligt flere elever henvist til specialundervisning end vi har i Danmark (43 % mod 14 %). Derfor mener SOPHIA at der er noget i rapporten der ikke stemmer. SOPHIA foretog derfor en analyse af rapportens oplysninger. Denne viser bl.a.:
I Finland henvises mellem 1,4 og 2,1 % af grundskolens elever til specialskoler. I Danmark henvises kun 1,3 %.
I Finland henvises ca. 20.800 elever (ekskl. børnehaveklasseelever) til enkeltstående specialklasser. I Danmark 18.493.
Ført bag lyset
SOPHIA konkluderer: ”De anvendte begrundelser i ovennævnte del af Kommuneaftalen er altså fejlagtige, og pressen (ligesom offentligheden, inklusive politikerne) må siges at være ført bag lyset af urigtige eller manglende udregninger i kapitlet."
Mangler resurser i forhold til Finland
"Til gengæld afslører tallene at folkeskolen i Danmark mangler de resurser Finland har i rigt mål i form af fuldt uddannede specialundervisningslærere og mange ekstra personaleresurser der blot ikke konteres på specialundervisningskontoen, ingen nationale test og afsluttende prøve efter 9. kl. Så de støttekrævende elever kan ’køre’ efter deres egen individuelle læseplan.
Endelig betyder finnernes ret høje udskillelsesprocent til specialklasser og -skoler at de sandsynligvis ikke har så mange eksempler på pseudorummelighed som det er tilfældet i Danmark. (I en kommune i Finland har de ca. 0,7 % eller 200 af eleverne udskilt til privatundervisning 4-6 timer ugentligt med ’diagnosen’ kan ikke undervises sammen med andre elever’. De pågældende venter på en plads på en hospitalsspecialskole). Finnerne har indset at det koster mere at specialundervise elever med massive behov i integrerede forløb end i specialklasser eller -skole.”
Ny afgrænsning af specialundervisning
KL og regeringen er altså blevet enige om at arbejde for at den almindelige folkeskole bliver mere inkluderende, og at færre elever udskilles til specialklasser og specialskoler. Et af midlerne er at ændre loven så specialundervisning afgrænses til støtte i mindst 12 ugentlige undervisningstimer samt undervisning i specialklasser og specialskoler. Det må jo betyde at retskravet forsvinder for alt under 12 timer. (Skal man nævne et positivt islæt, kan det nævnes at der også lægges op til at kommunerne arbejder strategisk med lærernes kompetenceudvikling.)
DLF: Langsigtet mål
Det er dog ikke sikkert at der kan skaffes flertal i Folketinget til en sådan lovændring. DLF’s opfattelse er at målet om færre elever i specialiserede tilbud er et langsigtet mål der kun vil kunne opnås ved at kommunerne i langt højere grad end i dag investerer i forebyggende indsatser i tilknytning til almenundervisningen, efteruddannelse af lærerne og sikring af et velfungerende PPR.
DLF påpeger også at alle undersøgelser peger på at der er stor enighed mellem lærere og skoleledere om at elever der har vanskeligheder, så vidt muligt undervises i hjemskolen. Problemerne opstår når der ikke findes konkrete handlemuligheder eller et beredskab til at imødegå de problemer eleverne har.
Steen (8/9 2010)
