Bliver det en reform eller et valgkampsoplæg?
En god oplevelse
Rejseholdets anbefalinger skal nu forsøges omsat i konkret politik og lovgivning. Ved Folketingets åbning i oktober vil undervisningsminister Tina Nedergaard fremlægge regeringens forslag til en folkeskolereform – ja, intet mindre hvis man skal tage ordlyden i hendes Sorøtale d. 10/8 for pålydende.
Forinden vil hun dog have foretaget drøftelser med deltagerne i et partnerskab som består af KL, DLF, skolelederne og formandsskabet for Skolerådet. Anders Bondo er allerede kommet med en positiv udmelding efter en drøftelse med undervisningsministeren: "Det var en åben og lyttende minister som helt tydeligt var interesseret i at høre hvad de øvrige parter byder ind med. Det var en god oplevelse fordi både statsministeren og undervisningsministeren gang på gang har understreget at nu skal der sættes noget i værk hvor skolens parter - og her har de især nævnt lærerne - skal være med". Punkter som Anders Bondo gerne vil have fokus på er elevernes læsekompetencer, overgangen til ungdomsuddannelse, læreres invaliditet og en mere forskningsbaseret læreruddannelse. (folkeskolen.dk 20/8-2010) "Det vil være en fantastisk styrke hvis parterne kan stå sammen om målene og hver især og sammen understøtte skolernes muligheder for at nå målene," udtaler han."
Og en knap så god
Anders Bondo får dog næppe lov til at bestemme alle fokuspunkterne og her efter at regeringens finanslovsforslag er blevet fremlagt, har han da også skiftet tonart.: ”Jeg er helt med på at styrke alle fag, herunder dansk, men sandheden er at 150 mio. kr. forslår som en skrædder i helvede,” er hans kommentar til at det eneste konkrete tiltag vedrørende folkeskolen er penge til en læsepulje. Desuden udtaler han: ”Statsministeren taler om ambitiøse mål for folkeskolen der er en afgørende forudsætning for at vi klarer os i fremtiden. Men det budskab er tilsyneladende ikke nået frem til finansministeren. (…) Massive nedskæringer på elevernes timetal og fyringer af lærere er blandt de meget synlige tegn på at kommunerne er holdt i en alt for stram snor”.
Ideologisk projekt
Den reaktion havde uddannelsesredaktøren på Politiken Jacob Fuglsang allerede forudset d. 19/8 2010: ”Især Danmarks Lærerforening – som i modsætning til KL er meget kritisk over for flere af rejseholdets anbefalinger – giver ikke ved dørene.”
Jacob Fuglsang mener at undervisningsministeren står foran en opgave der ender med en forudsigelig fiasko. Og det skyldes tre grunde. Lars Løkke startede projektet som ideologi frem for indhold, der er ingen penge at gøre godt med og valgkampen er i gang.
Ideologien understreges af kravet om offentliggørelse af resultaterne af de nationale test. Et krav der ellers er blevet afvist af ”sagkundskab, lærere og embedsmænd i Undervisningsministeriet,” skriver Jacob Fuglsang. Og han kunne have tilføjet: Den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder der pludselig måtte skifte mening for ikke at modsige sin statsminister.
Tilmed vil der være tale om forligsbrud hvis regeringen alene indfører offentliggørelsen. Fuglsang mener at lovforslaget kan ende med at blive så smalt at Tina Nedergaard i stedet vælger at lave et valgkampsoplæg der skal sende dette signal til vælgerne: ”Regeringen vil gerne, men oppositionen vil ikke tage ansvar for skolen.”
Steen (24/8 2010)
