Om årgangsdeling og klassestørrelse
Problemer ved at lave børneskoler og ungeskoler
I en kronik i Kristeligt Dagblad d. 4/9 2010 skriver Frans Ørsted Andersen (FØA), lektor ved Center for Grundskoleforskning, DPU, om problemerne ved at omdanne skoler til børneskoler og ungeskoler. I forbindelse hermed skal der nemlig ske en kraftig udvidelse af SFO’s lokaler, ændres i faglokaler, grupperum, materialesamlinger. Omlægningen følges af uro, utryghed og usikkerhed hos elever, forældre og lærere. Dertil kommer at en del elever vil blive flyttet over i friskolerne.
High School
FØA mener også at det er en dårlig ide hvis man indfører ungeskoler efter amerikansk forbillede. ”Amerikansk high school-pædagogik med stor vægt på prøver, test og karakterer og læssevis af valgfag er ikke noget forbillede: Overalt i det store land kæmper skolemyndighederne med massive problemer med pjæk, mistrivsel, manglende motivation og drop out blandt eleverne der ikke i samme omfang som deres danske kammerater har lyst til at gå videre i uddannelsessystemet.”
Finnerne på vej væk fra opdeling
I stedet mener han at man kan hente inspiration fra Finland. Her har finnerne, skriver han, længe været på vej væk fra opdelingen af folkeskolen i børneskoler og ungeskoler. ”Nye skoler tilstræbes at være sammenhængende enhedsskoler med skoleforløb fra 1. til 9. klasse. Finsk skoleforskning peger på at god kontakt med få lærere der har klassen i mange timer gennem flere år, er en rigtig god ide.”
Kvalitet
FØA fremhæver resultater som Dansk Clearinghouse har lagt frem om at det er kvaliteten i undervisningen der har afgørende betydning for elevernes udbytte. Der er tale om faktorer som pædagogiske relationskompetence, klasseledelse og didaktisk ekspertise. Desuden peger finsk forskning på betydningen af den daglige evalueringskultur hvor det er vigtigt at eleverne løbende får indblik i hvordan de klarer sig fagligt og socialt og får hjælp til at forbedre deres præstationer.
Som FØA skriver andet steds i kronikken: ”Fra fokus på formalia og struktur til optagethed af kvaliteten i selve undervisningen.
Klassestørrelser
Dansk Clearinghouse nævnes også i en artikel i Politiken d. 7/9 2010. En rapport herfra konkluderer nemlig at klassestørrelsen ikke har entydige effekter på elevernes læring. Artiklens forfattere (1) advarer dog mod at drage forhastede slutninger på det grundlag. (Også Dansk Clearinghouse tager visse forbehold.)
Forfatterne påpeger at man ikke kan gå ud fra at elevernes fordeling på små og store klasser er tilfældig: ”Det kan således være elevernes særlige behov – eller omvendt mange resurser – som har forårsaget at klasserne er små eller store; og hvis en klasse af en eller anden grund fungerer dårligt, er der en tendens til at den bliver mindre fordi nogle forældre flytter deres barn til en anden skole.”
De skriver også at det ofte inden for den pædagogiske forskning er svært at fastlægge årsagssammenhæng og kvantificere effekter af en given indsats fordi rigtig mange faktorer påvirker resultatet. De omtaler dog forskere hvis resultater ikke er taget med i Dansk Clearingshouse’s rapport. Fx Eskil Heinesen (forskningsleder på AKF, Anvendt Kommunal Forskning) der i år har afdækket en årsagssammenhæng mellem klassestørrelse og karakterer: En stigning i klassestørrelsen på ti elever mindsker afgangskaraktererne med et halvt point (efter 13-skalaen) i faget fransk. Effekten er en halv gang større for drenge end for piger. Effekten af større klasser er også mere negativ for bogligt svage elever og elever fra hjem hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse.
En anden er Krueger (Tennessee, USA) som foretager cost-benefitanalyser der viser at den økonomiske gevinst ved at øge klassestørrelsen er mindre end det økonomiske tab ved at elevernes læring forringes, skriver artiklens forfattere. ”For så får de nemlig kortere uddannelse, lavere løn og betaler mindre i skat. Desuden bliver de mere syge og mere kriminelle.”
Steen (14/9 2010)
(1) Eskil Heinesen, AKF; Helena Skyt Nielsen, professor, Aarhus Universitet; Nina Smith, professor, Aarhus
