De sidste brikker i strukturen falder på plads
Debat og demonstration
En del tillidsrepræsentanter fra Svendborgs skoler var mødt op til byrådsmødet d. 29/3 2011 for at overvære nogle af de sidste beslutninger om den nye skolestruktur. Foruden TR var der også mødt en del forældre fra Vestre Skole op - både for at stille spørgsmål til politikerne om det kloge i en beslutning om at flytte overbygningen til Rantzausminde Skole og for at overvære Byrådets behandling af punktet.
Forældrene i byrådssalen blev bakket op af en demonstration foran rådhuset til støtte for at bevare overbygningen på Vestre Skole. Debatlysten blandt de 29 byrådspolitikere var stor, og flere benyttede sig af retten til at bede om ordet op til tre gange. Efter halvanden times debat besluttede man med 17 stemmer for og 12 stemmer imod at flytte 7.-9. kl. fra Vestre Skole til Rantzausminde Skole fra d. 1/8 2011. I debatten om dette punkt fremkom mange af de synspunkter som kan forklare hvorfor man er endt med den skolestruktur som nu er resultatet. Derfor skal en del af debatten forsøges gengivet her.
Jesper Kiel (E) lagde ud med at man kunne spare millioner i anlæg ved at beholde eleverne på Vestre. Disse penge kunne så bruges andre steder fx til trafiksikring, samlingssted for nordre bydel og overgangsordninger. Hvis man flyttede overbygningen, ville man netop stå med en masse tomme stole – og tomme stole havde været et argument for at indføre den nye skolestruktur.
Hanne Klit (A) kaldte samling af de mange årgange på samme skoler (børneskoler og ungeskoler) for en fremtidssikring. En større volumen ville give flere tilbud.
Bruno Hansen (F) mente at dette ville genskabe lysten til at lære. Før kunne det være svært op få opfyldt sine valgfagsønsker.
Arne Ebsen (T) henviste til tankerne fra KL og regeringen, men han mente ikke vi var helt i mål endnu da vi stadig manglede at få de tosporede skoler med – men her gjorde friskolerne det svært at gå videre med dette.
Lars Erik Hornemann (V) sagde at det var svært at nå at vurdere om der var fagligt belæg for tiltagene.
Henrik Larsen (C) var dog ikke i tvivl. Det vi gør i dag virker ikke. Eleverne skal have større udfordringer, og det får de gennem større enheder.
Ulla Larsen (V) spurgte om hvorfor man ikke lyttede efter de mange gode forslag fra forældre m.m. og fremlagde på mødet et forslag til en ny model til hvordan man kunne lave det hele meget bedre, selv om hun nok vidste at løbet var kørt. Hun stillede sig undrende over for argumentet om at fordelen ved ungeskolerne var at man her kunne tematisere undervisningen. Gjorde man ikke det i forvejen i overbygningen?
Lise.Lotte Tilsted (V) havde tit været i tvivl under forløbet, men hun var sikker på udskolingsdelen. Hun troede på at et ungdomsmiljø ville motivere eleverne.
Mette Kristensen (V) mente at man godt kunne stoppe lidt op og så bruge erfaringerne fra ungeskolen på Hømarkskolen inden man gik videre med at flytte eleverne fra Vestre. Anlægspengene ville så kunne bruges anderledes.
Jens Munk (O) takkede for kæmpeprotesten der havde ændret ting i processen. Godt at demokratiet virker, sagde han.
Curt Sørensen (A) sagde at der var blevet lyttet meget. På spørgsmålet om om man havde viden om de nye tiltags effekt, sagde han at hvis man udelukkende lavede ændringer på baggrund af viden, svarede det til at køre bil ved at kigge i bakspejlet. Vi skal selv have mod til at udstikke visioner.
Jesper Kiel (E) kommenterede dette med at vi kører bil lige frem uden at kigge på GPS og skilte, og vi vil heller ikke kigge i bakspejlet. Han foreslog et kompromis. At man gennemførte planen, men først når og hvis lokalerne stod klar på Rantzausminde Skole.
Hanne Klit (A) sagde at ændringerne giver problemer bl.a. i nordøst, men der var blevet lyttet. Når Tankefuld blev udbygget var det godt at der var plads på Vestre.
Morten S. Petersen (V) bekymrede sig om alle de mennesker der var påvirket af at der blev ændret frem og tilbage – og hvornår var det lige man mente at der skulle bygges en ny skole på Thurø?
Arne Ebsen (T) så egentlig gerne en midlertidig løsning for Vestre, men det ville give usikkerhed for de lærere og elever der så senere skulle flyttes.
Pia Dam (A) mente at de nye økonomiske rammer ville give mulighed for nytænkning. Hun mente ikke vi gjorde det godt nok nu. Vi mangler penge til udvikling. Hjemmene er langt foran med teknologi. Når vi er mange om det, kan vi udvikle. At samle eleverne giver bedre mulighed for spejling i hinanden og trivsel.
Ulrik Sand Larsen (V) gjorde opmærksom på at demokratiet var den næstbedste styreform. Den bedste var ikke opfundet endnu. Det hele var gennemsyret af økonomi. Pædagogikken er ord der er sat på senere. De resurser man frigør, rækker ikke til udvikling. Tematiseret undervisning har ikke meget med struktur at gøre. Finland er desuden på vej tilbage til skoler der dækker alle klassetrin. Kan man ikke få alle ønsker opfyldt kan de vælges i ungdomsskolen. Man havde ikke hørt nok efter forældre og personale. Når man åbner et forlig, er alle bolde i spil.
Ulla Larsen (V) sagde at der altid havde været udvikling. Volumen er ikke alt.
Jens Munk (O) kunne ikke lade være med at nævne med hensyn til kommende elever fra Tankefuld til Vestre Skole at de første boliger der ville blive bygget, var seniorboliger.
Bruno Hansen (F) svarede igen på spørgsmålet om en ny Thurø Skole. Tingene ændrede sig da man opdagede hvor mange penge man manglede. Tingene flytter sig hele tiden.
Tina Petersen (V) sagde om Vestre Skole at den vandt konkurrencen om Fremtidens Skole (ombygningen), men det var en kort fremtid.
Lars Erik Hornemann (V) konstaterede at det ikke var muligt med et kompromis. Han havde selv leget med muligheden, men tingene skal åbenbart af taktiske grunde foretages først i valgperioden. Et flertal havde dog forhindret en massakre på skolerne.
Jesper Kiel (E) sagde at der var tonsvis af lande der havde kørt med aldersopdelt undervisning, men vi har ikke set dokumentation for at det er bedre.
Bo Hansen (A) langede (sandsynligvis kærligt) ud efter et byrådsmedlem: Nogen havde forplumret processen, og jeg vil hylde dig som mester. Millionerne til anlæg pga. flytning af elever troede han på var givet godt ud. Hvis vi tror på noget, må vi stå fast, fastslog han.
Henrik Larsen (C) ville sikre ro om strukturen. Han hævdede at der var evidens for at store skoler var bedst. Det viste PISA, men PISA brød lærekredsen sig jo ikke om.
Gert Rasmussen (A) var glad for at man ikke skulle sende en regning på 25 mio. efter salamimetoden. Venstre havde i dag fremlagt tre forskellige bud på en skolestruktur – det vanskeliggjorde en dialog.
Lars Erik Hornemann (V) svarede igen med at der var mere afstand til loftet hos Venstre. Så der var der plads til forskellige meninger.
Pia Dam (A) forklarede at hendes parti stod for et helhedssyn frem for lokale hensyn.
Lise-Lotte Tilsted (V) appellerede til at vise respekt for demokratiet. Når beslutningen var taget, er der sat punktum, og så må alle arbejde fremad sammen.
Bruno Hansen (F) indskød her at venstre havde formøblet 100 mio. kr. Det var derfor man nu skulle spare 75 mio. i kommunen.
Curt Sørensen (A) bad flere gange byrådsmedlemmerne om at holde sig til dagsordenen og advarede mod at føre en permanent valgkamp.
Afstemning
Der blev som afslutning på punktet foretaget tre afstemninger. Den første var om det nye forslag fra nogle venstrefolk som blev forkastet med 23 stemmer imod. Der efter blev der stemt om Enhedslistens forslag om ikke at flytte overbygningen fra Vestre Skole. Det blev forkastet med 17 stemmer imod. Til sidst blev forslaget om at flytte overbygningen til Rantzausminde vedtaget med 17 stemmer for – som nævnt i starten af denne artikel.
Kommentar til Henrik Larsen
Til slut en kommentar til Henrik Larsen fordi netop han nævnte lærerkredsen. Han påstår at PISA viser at store skoler opnår bedre resultater. Niels Egelund har på et tidspunkt analyseret på tallene fra en PISA-undersøgelse og konkluderet dette. Men den analyse er i den grad blevet udsat for sønderlemmende kritik. Derfor bringes her et udsnit fra en artikel på hjemmesiden 20/11 2006 (1) der omtaler dette:
”Ved skoleloven af 1937 var der 5.500 skoler i Danmark. "I dag er antallet af folkeskoler ca. 1.700, og strukturreformen vil over de næste år efter al sandsynlighed betyde yderligere centraliseringer. Spørgsmålet om skolestørrelsers betydning har derfor fornyet aktualitet," skriver Niels Egelund i septembernummeret af Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. Artiklen hedder 'Skolestørrelser og PISA-resultater'.
Hans analyse er blevet voldsomt kritiseret. Egelund tager selv nogle forbehold. Man skal være klar over at når der tales om små/mindre skoler, er der tale om skoler med overbygning idet PISA-undersøgelserne jo omfatter de 15-årige elever. Disse elever kan have gået på en større eller mindre skole tidligere i deres skoleforløb. De kan komme fra skoler uden overbygning, eller de kan være flyttet.
Til et diagram der viser hvordan skolerne i forhold til deres størrelse scorer i PISA-undersøgelsen (diagrammet viser en tydelig overlapning af større og mindre skolers score), siger han: "Pindene viser også at usikkerhedsintervallerne er betydelige...." Han gennemfører derfor en analyse for at undersøge i hvilken grad andre forhold fx skolernes sociale sammensætning, kønsmæssige forhold og tosprogethed spiller ind. De variables forklarende andel af variationen anføres her: Socioøkonomisk baggrund: 5,3 %, køn: 0,6 %, skolestørrelse: 0,5 % og tosprogethed: 0,2 %. Til dette har kritikeren Peter Allerup (2) denne kommentar: "En statistisk analyse der kun kan forklare 6,6 % af den samlede variation, er ikke meget værd overhovedet. Og det bliver værre når kun 0,5 % 'forklaringsgrad' kan tilskrives hovedvariablen 'skolestørrelse'. I den forbindelse nytter det så ikke at hæfte sig ved om noget er signifikant eller ej."
I en artikel fra den 16/11 samme år citeres Allerup for følgende om Egelund:
”Han har ikke overholdt simple krav om at diskutere sine egne konklusioners rigtighed. Når man vælger på den måde at sortere i sit materiale, så må man i det mindste diskutere hvad andre mennesker der har samme data til rådighed, kan komme frem til. Nemlig nøjagtig det modsatte.”
Steen (31/3 2011)
(1) I 2006 var hjemmesiden hjemmeside for den daværende Sydfyns Lærerkreds. Artiklerne fra 2007 og før er ikke overført til den nye hjemmeside, men det er tanken at de der stadig kan have interesse, skal overføres til nyhedsarkivet.
(2) Professor i pædagogisk statistik
