På denne side er samlet de 'Ugens Bertler' der fremfører kritik af lærerforeningen og almindelige lærere eller lærerstuderende
Så skal de bare sige til! (13/3 2006)
"Hvis lærerforeningen vil have et kæmpe offentligt slagsmål om det, så skal de bare sige til. For det slagsmål vil lærerforeningen tabe, og det vil nedsætte lærerstanden i hele befolkningens øjne."
Information 24/6 2005
Bondo har pisket sine medlemmer... (19/4 2006)
"Anders Bondos store fejl er at han har pisket sine egne medlemmer op mod det meget brede flertal i Folketinget og befolkningen. Og det har han gjort med mistænkeliggørelse og påstande som ikke er rigtige", siger Bertel Haarder til Ekstra Bladet."
"Det nye i dansk politik er at regeringen er klokkeklar med hvad den vil - det vi lover før et valg, gennemfører vi også bagefter", siger han og forstår godt at Anders Bondo føler sig sat ud på et sidespor.
Udtalelsen kommer i anledning af at Ekstrabladet har kåret Bertel Haarder som nr. 16 ud af de 100 mest magtfulde danskere. Anders Bondo udtrykker forundring over dette da han mener at undervisningsministeren er meget bundet af regeringsgrundlaget.
"Man kan sagtens tage samtalen med dem, men facit er som oftest givet på forhånd", siger Anders Bondo til avisen og forklarer at regeringsgrundlaget næsten har fået status som en sovjetrussisk femårsplan som bare skal gennemføres: "Derfor skal der sættes flueben ud for hvert element i regeringsgrundlaget", siger han og mener at beslutnin-gerne tages af en lille snæver gruppe som er ansvarlig for at regeringsgrundlaget overholdes. Som eksempel nævner han regeringsgrundlagets plan om at afskaffe 10. klasse som fik et flertal imod sig i december. Alligevel er planen med i det seneste globaliseringsudspil fra regeringen: "Her er det så jeg spørger mig selv hvad Bertel Haarder egentlig mener," skriver folkeskolen.dk d. 18/4 2006.
Og så er der lærerne der er imod (7/8 2006)
"Og så er der lærerne og deres fagforening som er imod. Det er der ikke noget at gøre ved. Revolutionen af folkeskolen er i fuld gang." Udtalelse af Bertel Haarder på årets Sorø-møde hvor Anders Bondo havde tilladt sig at besvære sig over det helt umulige i at Undervisningsministeriet sender de nye bekendtgørelser ud i skolernes sommerferie. "Mange har på mødet fortalt politikerne at det ikke er at vise respekt for det vigtige arbejde som mange laver." Anders Bondo understregede dog at lærerne nok skal takle udfordringerne i stiv arm når de bare får tid til at implementere tiltagene. Citeret fra Jyllandsposten d. 5/8 2006
Bondo tegner et katastrofebilede (21/8 2006)
"Det er Anders Bondo Christensen der tegner et katastrofebillede. Jeg er enig i at der har været dårlig omtale af både skole og lærere, og det skal vi have ændret. Jeg vil gøre alt for at sætte en positiv dagsorden, men det kræver også at lærerforeningen gør en indsats og optræder lidt mindre surt i den offentlige debat.”
Dette siger Bertel Haarder i Jyllandsposten d.5/7 2006 som kommentar til Anders Bondos begrundelse for den lave søgning til seminarierne: ”Jeg er ikke i tvivl om at det hænger sammen med det katastrofebillede som nogle politikere har tegnet af den danske folkeskole.”
Jamret sig ned ad rangstigen (5/10 2006)
Undervisningsministeren mener lærerne har jamret sig selv hele vejen ned ad danskernes rangstige, skriver Ugebrevet A4 d. 2/10 2006. Ugebrevet har fået lavet en undersøgelse der rangordner 26 stillinger med en typisk uddannelseslængde på mellem 3 og 5 år. Her havner folkeskolelærerne på en tredje-sidsteplads.
"Jeg tror hele lærerstanden har brug for at tænke lidt over den rangordning. Deres fagforeninger har i mange år skadet deres anseelse ved en udpræget lønmodtageragtig, næsten proletarisk måde at argumentere på. Lærerne skal profilere sig selv som eksperter og fagfolk og blive bedre til at tale om alt det gode de kan i stedet for at overdrive problemerne og derved sætte fokus på det de ikke kan." siger Bertel Haarder til ugebrevet.
Berlingske Tidende skriver d. 3/10 2006 at den socialdemokratiske folkeskoleordfører Troels Ravn har krævet undervisningsministeren i samråd med den begrundelse at Bertel Haarder som den øverste chef for landets lærere ikke kan tillade sig at have en konsekvent negativ holdning til til lærerne.
Bertel Haarder siger dog selv at han er oprigtig optaget af at styrke lærergerningens anseelse, og at det selvfølgelig skal ske i samarbejde med DLF. "Jeg beklager oprigtigt hvis jeg er kommet til at sige noget som kan forkludre den holdning," siger ministeren.
Gråhed og det triste (11/1 2007)
"Vi skal have udviklet viden om hvad der virker, hvad der er god skoleledelse. I må ikke være tavse når den nye arbejdstidsaftale forhandles. I må ikke holde jer tilbage, vi skal sammen kæmpe for mere ledelsesplads, så det bliver det dynamiske og ikke gråheden og det triste der sejrer." Bertel Haarder i en tale til skolelederne iflg. folkeskolen.dk 8/11 2007
Latterligt (15/1 2007)
Det er latterligt at man ikke kan finde en måde hvorpå man kan belønne en ekstra indsats." "Belønningen kunne være lidt ekstra forberedelsestid (...) Belønningen kunne også være lidt ekstra løn (...) Og nu må det slutte med en arbejdstidsaftale der minder om blikkenslager- og rørlæggeroverenskomsten og ikke er det forbillede vi skal have i en moderne, kreativ skole."
Bertel Haarder i 'Skoleledelse' nr. 1 2007
'Som en mor skrev til mig' (12/4 2007)
Bertel Haarder har i flere indlæg i aviserne hvor han argumenterer for elevplanernes fortræffelighed, benyttet sig af muligheden for at videreformidle et brev fra en forælder. Det gør han med sætningen: "Som en mor skrev til mig i sidste uge:". Moderens brev slutter således: "Ja, lærerne skulle prøve at være på det private arbejdsmarked med minimum 37 timer, selv betale pauser og kun 5 ugers ferie om året. De ville få et chok." Information d. 31/3 2007
Hver uge en ny katastrofe (23/4 2007)
Bertel Haarder udtaler (bl.a. i Fyns Amts Avis d. 21/4 2007) at politikerne har deres del af ansvaret for den lave søgning til seminarierne: "Men lærerforeningen har også sin del af skylden fordi den hele tiden gør tingene værre end de er. Når de hver uge udnævner noget til at være en katastrofe, får de unge jo den fejlopfattelse at det er forfærdeligt at være lærer." I samme interview udtrykker han overraskelse over den voldsomme kritik af elevplaner fra lærerside. "Men jeg tror en del af protesterne skyldes opvarmning til overenskomstforhandlingerne." Han kommer også med et 'columbusæg' mht. at skaffe den fornødne tid til arbejdet med elevplanerne: "Hvis vi fratrækker lærernes ferie fra overenskomsten, er hele 58 % af lærernes tid afsat til 'andre opgaver' end undervisning. Og de har fem uger om året hvor børnene holder fri. Det er en tid der kan bruges til at lave elevplaner eller andet."
Em af fagidioti (6/9 2007)
"Jeg vil bede om at stoppe denne nedladende tale og em af fagidioti," udtaler (fnyser?) Bertel Haarder til Jyllandsposten d. 27/8 2007 som kommentar til kritikken af at mange optages på meritlærer-uddannelsen på dispensation."
Flovt og dumt (14/1 2008)
"Den konklusion er klokkeklar, og det er flovt at vi skal have den diskussion. Det er jo ikke en undersøgelse jeg har lavet. Jeg har ikke opfundet resultaterne. Det er dumt af Anders Bondo at slå budbringeren ihjel i stedet for at tage budskabet til sig."
Citatet stammer fra Information d. 8/1 2008 og er udløst af Anders Bondos kritik af at Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse 'Elevplaner' ikke blev sendt til bl.a. lærerforeningen inden offentliggørelsen så man kunne være parat til at kommentere resultaterne på det tidspunkt hvor de har pressens bevågenhed. Anders Bondo udtaler at der intet hold er i undervisningsministerens konklusion at syv ud af ti forældre er glade for elevplaner.
Kritik frabedes (12/8 2008)
"Jeg har fået mine reformer, Anders har fået sine lønstigninger, så nu må vi begge ryste hånd på at det er tid at tale lærerfaget op i stedet for at hænge fast i problemerne." Citat fra Ugebrevet Mandag Morgen d. 11/8 2008 i forbindelse med den lave søgning til velfærdsuddannelserne, heriblandt læreruddannelsen.
Er lærerne blevet betalt for at undlade at forholde sig kritisk?
Respekt om læreruddannelsen (19/1 2010)
På konferencen "Respekt for lærerjobbet - rekruttering gennem anerkendelse" på Læreruddannelsen i Skive stiller en studerende følgende spørgsmål til Bertel Haarder: "Hvordan kan du skabe respekt om læreruddannelsen og lærergerningen ved at synes at folk er for strikse hvis de ser et problem i at mange undervisere ikke har en læreruddannelse? Siger du ikke dermed: 'Det er ikke så vigtigt med den uddannelse?'"
Haarder svarer den studerende således:
"Det er en sand standsindforsnævret fagidiotiholdning som siger at hvis man for eksempel har en bachelor fra Aalborg Universitet i tysk, så skulle det være et problem at undervise i tysk på en skole samtidig med at man tager det man mangler på lærerseminariet. Vedkommende kunne til hver en tid blive ansat på en hvilken som helst friskole, højskole, privatskole eller efterskole. Men folkeskolen kræver en toårig merituddannelse. Ærlig talt. Er det ikke lidt for groft?"
Det skal for en ordens skyld præciseres at ordene 'Ærlig talt. Er det ikke lidt for groft?' er ministerens egne ord og ikkehjemmesidens kommentar.
