§8
Kredsen ledes af 1 formand og mindst 5 medlemmer, alle generalforsamlingsvalgte.
Alle kredsens kommuner skal være repræsenteret i kredsstyrelsen ved en kommunerepræsentant med stemmeret. Valgperioden for de generalforsamlingsvalgte er to år og er sammenfaldende med kongressens valgperiode.
Valg til kredsstyrelsen foregår på følgende måde:
1. Valg af kredsformand der samtidig er delegeret.
2. Valg af 5 kredsstyrelsesmedlemmer og delegerede. De kandidater der opnår det højeste stemmetal, er delegerede, de øvrige er suppleanter for de delegerede. Kandidater der ikke opnår valg, er suppleanter til kredsstyrelsen.
3. Såfremt der er kommuner,der ved valgene efter pkt. 2 ikke er repræsenteret i kredsstyrelsen, vælges kommunerepræsentant(er) for denne/disse.
4. Evt. valg af yderligere suppleanter for de delegerede og til kredsstyrelsen.
5. Valg af 2 kritiske revisorer.
6. Valg af 2 revisorsuppleanter.
Er der kommuner som efter valgene er repræsenteret ved flere kredsstyrelsesmedlemmer, er den med det højeste stemmetal valgt som kommunerepræsentant.
Kredsformanden regnes ikke som kommunerepræsentant.
Mister en kommune i løbet af valgperioden sin repræsentant, indtræder den af suppleanterne som er fra pågældende kommune.
Ved flere suppleanter fra samme kommune er det den der har opnået højeste stemmetal.
Er der ikke suppleant(er) der kan indtræde i kredsstyrelsen, udpeger kredsstyrelsen et af de valgte kredsstyrelsesmedlemmer som kommunerepræsentant indtil et medlemsmøde i pågældende kommune vælger en ny kommunerepræsentant.
Senest 3 uger før generalforsamlingen indkalder styrelsen kandidatforslag ved opslag på skolerne og i kredsbladet. Et kandidatforslag er kun gyldigt når det er bilagt en erklæring om at vedkommende er villig til at modtage valg, og når det er formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Navnene på kandidaterne udsendes sammen med den endelige dagsorden.
Endvidere kan der opstilles kandidater på selve generalforsamlingen. Disse forslag er kun gyldige,når kandidaten personligt erklærer sig villig til at modtage valg, eller når der foreligger en underskrevet erklæring herom fra de pågældende.
Alle valg foretages efter de principper som er fastsat i de af hovedstyrelsen udsendte regler for valg i kredse.


