§3
Som medlem kan optages enhver som ifølge Danmarks Lærerforenings vedtægter §§ 3 og 10 har ret til at være medlem af kredsen.
Kun almindelige medlemmer er valgbare og har stemmeret. Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesformular gennem tillidsrepræsentanten eller direkte til kredskassereren eller foreningens kontor. Enhver indmeldelse modtages under forbehold af hovedstyrelsens godkendelse. Såfremt hovedstyrelsen ikke kan godkende en indmeldelse, skal den pågældende og vedkommende kreds have meddelelse herom.
Udmeldelse sker skriftligt til kredskassereren eller foreningens kontor med mindst 1 måneds varsel til en 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober.
Medlemmer der trods påkrav ikke har betalt kontingent m.v. inden udgangen af hvert kvartal, fortaber medlemsrettighederne indtil kontingentrestancen og påløbne renter og gebyrer er betalt.
Medlemmer der trods påkrav ikke har betalt kontingent, slettes som medlemmer ved regnskabsårets afslutning efter en sletteprocedure som fastsættes af hovedstyrelsen. Sådanne medlemmer kan kun genoptages efter at aftale om afvikling er indgået, og i øvrigt forholder man sig som angivet i Danmarks Lærerforenings vedtægter § 4 stk. 4.


