Professionsideal og professionsidentitet

Fyraftensmøde med Anders Bondo og islandsk professor


Forandring afhænger fuldstændig af lærerne
Undervisningsministre kan udtænke reformer, parlamenter kan vedtage love og ministerier udstede dekreter. Men om skolen rent faktisk forandrer sig afhænger fuldstændig af lærerne. Således citerer Hafdis Ingvarsdóttir (islandsk professor og professionsekspert) den canadiske skoleforsker Michael Fullan i en artikel på folkeskolen.dk (1). Anledningen til at nævne Hafdis Invarsdóttir  (HI) er de fyraftensmøder som lærerforeningen har rejst rundt med i starten af marts. Fredag d. 14 marts var man nået til Nyborg hvor Anders Bondo og den islandske professor fortalte om lærernes professionsideal og lærernes professionsidentitet.

Professionsidealet
Anders Bondo lagde ud med at tale om lærernes professionsideal hvoraf han trak fire punkter frem:
Læreren vil indøve eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets principper og værdier.

Læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske.

Læreren vil med samme engagement påtage sig medansvaret for hver enkelt elevs opdragelse og undervisning.

Læreren vil bidrage til udviklingen af elevernes menneskelige, sociale og politiske dannelse, så alle elever får forudsætninger for aktivt at præge såvel deres eget liv som samfundet.

Ikke enten eller - men både og
Hvorfor nu bruge kræfter på det nu i en situation hvor man kunne bruge alle kræfterne på løn og arbejdstidsspørgsmål, spurgte han og svarede at det ikke var et enten eller, men et både og. Hvis vi ikke selv er stolte af vores arbejde, er der heller ikke andre der er. Diskussionen om hvorfor vi holder skole er vigtig nu, sagde han og nævnte regeringens resultatmål for folkeskolen: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatmålet er bekymrende og i modstrid med professionsidealerne. Derfor er det vigtigt at vi fortæller hvorfor vi holder skole. Han fortsatte med et skræmmeeksempel: Over 70 % af undervisningstiden i England blev nu brugt på det eleverne skulle testes i. Det gav en smal faglighed (og lærerne ville ikke af med det igen, for det var meget nemmere).

En effektiv reform kommer indefra
Herefter tog HI over: Den mest effektive skolereform kommer først og fremmest indefra, fra en profession som er sig bevidst om sin vigtige rolle, sin professionelle identitet samt elevernes og samfundets behov til enhver tid. Lærerens professionelle identitet er bevidstheden om hvem man er, og hvori ens professionalisme består. Hvordan læreren definerer sig selv over for sig selv og over for sine elever og samfundet. Identiteten er en meget vigtig del af hvordan læreren tænker og strukturerer sit arbejde. Lærernes fornemmelse af egen og professionens identitet har indflydelse på hvordan læreren fortolker og reagerer på mandater udefra. Politiske budskaber fortolkes, tilegnes eller ignoreres alt efter lærerens identitet. Hvis en reform ikke er i overensstemmelse med lærerens identitet og dermed praksisteori, ignorerer han/hun den eller finder vej uden om reformen så vidt muligt. (Uddrag fra HI’s powerpoint)

Angreb på lærerens identitet
I artiklen fra folkeskolen.dk siger HI at lærerne har hvad hun kalder en subjektiv praksisteori. ”Det er lærerens personlige teori om indlæring og undervisning, og den bygger på lærerens moralske værdier, det som læreren har lært i sin uddannelse og på lærerens 'erfaringsstudier', det vil sige det som læreren lærer af at undervise eleverne og af sine kolleger. Praksisteorien indebærer et intellektuelt forhold til faget, men også et følelsesmæssigt forhold. Og det vigtige er at lærerens identitet ligger i denne praksisteori. Så når der kommer krav udefra om at læreren skal sådan og sådan, så er det et angreb på lærerens identitet. Jeg har haft mulighed for at observere lærere der arbejdede imod deres egen praksisteori på grund af krav udefra - det var meget sørgeligt at se på.
Lærerautonomi er betingelse for at læreren kan arbejde i harmoni med sin egen praksisteori. Hvis man bliver frarøvet sin autonomi og sin lyst til at handle, hvordan skal man så kunne inspirere eleverne?”

En lærer af høj kvalitet
På fyraftensmødet definerede HI hvad der kendetegnede en lærer af høj kvalitet. Her er nogle af kendetegnene:

Er i besiddelse af en selvbevidsthed, kender sin identitet, kender sin personlige styrke og sine begrænsninger
Har en klar målsætning som han/hun arbejder mod sammen med sine elever
Er åben overfor kritik og udfordringer
Bekender sit ansvar og tager ansvar
Reflekterer over, evaluerer egen undervisning
Betragter aldrig sig selv og sin profession som umyndige eller undertrykte
Nærer anseelse og respekt for sin profession

Autonomi, samarbejde og selvevaluering
Til slut skal nævnes hvad HI ser som vejen fremad for skolen:
En skole har brug for stadig at udvikle sin praksis og nye færdigheder – fordi samfundet, og dermed samtidig kompetencekravene, ændrer sig. Ændringer i praksis og krav på ændringer må primært komme indefra, ellers får de aldrig den nødvendige slagkraft. Derfor har vi brug for stærk professionalisme der beror på lærerens autonomi, samarbejde og selvevaluering. For at imødekomme disse udfordringer har lærere brug for støtte og opfordring følelsesmæssigt såvel som fagligt fra skoleledere og lærerorganisationerne, men ikke mindst fra samfundet.
Steen  (1/4 2014)

(1) Folkeskolen.dk d. 29/2 2008: Stå vagt om lærerens professionelle uafhængighed

Link til DLF's hjemmeside. Her er der links til bl.a. professionsidealet, Hafdis Ingvarsdóttirs powerpoint og oplæg

Emner

Målgruppe