Budgettet for 2012 blev d. 11/10 2011 vedtaget af et flertal i Byrådet bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Tværsocialistisk Liste, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Masoum Moradi. Enhedslisten stemte ikke for. Efter besparelserne ved de store ændringer i skolestrukturen i 2011 var der ikke lagt op til nye besparelser for 2012 på skoleområdet. Der afsættes midler til udrulning af idrætsskoleprojektet (frivilligt) på skolernes 0.-6. kl. - og sportsklasser fra 7.-9. kl. på Nymarkskolen (etableres over tre år). Desuden afsættes et beløb til LOMA-projektet på udskolingsskolen (ungdomspædagogisk læringsmiljø omkring lokal madlavning og ernæringslære).
Skatteprocent: 26,8


