Overenskomsten rummer en hel del elementer som træder i kraft på forskellige tidspunkter i løbet af overenskomstperioden 1/4-2008 - 31/3- 2011. For at skabe overblik er nedenstående oversigt udarbejdet. (Alle lønoplysninger angives på niveau 30/3-2000 så oplysningerne er korrekte for hele perioden. Den aktuelle værdi vil være noget højere)
1. april 2008
Generelle lønstigninger på 4,09 %.
Forbedret barselsorlov (med løn) til faderen.
Det midlertidige funktionstillæg videreføres et år (278,75 kr. pr. md.).
70-årsgrænsen for ansættelse ophæves.
1. juni 2008
Forhøjelse af gruppelivspræmien.
Stillingtagen til om seniordage ønskes udbetalt.
1. oktober 2008
Generelle lønstigninger på skønnet 1,62 % udløst af reguleringsordningen.
1. januar 2009
2 seniordage i det kalenderår man fylder 60.
3 seniordage i det kalenderår man fylder 61.
4 seniordage i det kalenderår man fylder 62.
Seniordage = ret til fravær med fuld løn. Dagene kan afvikles som halve dage.
ATP-satsen forhøjes (1/3 af forhøjelsen sker i denne overenskomstperiode).
31. marts 2009
Det midlertidige funktionstillæg bortfalder (indgår i finansieringen af andre ændringer).
1. april 2009
Grundløn
Grundlønnen og kvalifikationslønnen efter 4 år hæves begge 2 trin + tillæg på 3.000 kr.
Børnehaveklasseledere 2 trin + 2.000 kr.
Kvalifikationsløn efter 8 år hæves to trin
Gælder også børnehaveklasseledere.
Kvalifikationsløn efter 12 år: trin 39 + 10.000 kr.
Børnehaveklasseledere: trin 32 + 7.000 kr.
Anciennitetsløn
Lærere der iflg. den centrale aftale er placeret på trin 42 og 43 får et tillæg på 13.000 kr.
Børnehaveklasseledere 2 trin.
Desuden vil alle børnehaveklasseledere få akkordtillæg.
Børnehaveklasseledere på selvstændige skoler med specialundervisning får samme tillæg som lærere på selvstændige skoler (18.600 kr.) og et tillæg pr. undervisningstime (18, 92 kr.).
Konsulenter uden lederbeføjelser: Tillæg på 12.000 kr.
Ernærings- og husholdningsøkonomer: funktionstillæg på 10.000 kr.
Skolepsykologer: tillæg på 7.000 kr. Autorisationstillæg øges til 34.900 kr.
Undervisningsvejledere: tillæg 10.000 kr.
Alle ikke timeafhængige tillæg gøres pensionsgivende for både overenskomstansatte og tjeneste-mænd.
Der kan gives helt eller delvis tjenestefri med løn til pasning af et sygt barn på barnets anden sygedag.
Generel lønforhøjelse på 0,2 % (kompensation for personalegoder).
Funktionsløn til tillidsrepræsentanter.
1. august 2009
2-årig arbejdstidsaftale træder i kraft. Aftalen skal forsøges indgået mellem kredsene og de forskellige kommuner. Den skal bygge på de principper der er aftalt mellem DLF og KL. Opnås der ikke enighed, gælder de nuværende arbejdstidsregler.
1. oktober 2009
Generelle lønstigninger på 0,68 %.
Generelle ’lønstigninger’ på skønnet minus 0,13 % udløst af reguleringsordningen.
1. januar 2010
Forhøjelse af ATP-bidraget.
1. april 2010
Mulighed for feriepenge i stedet for løn under ferie.
Generelle lønstigninger 0,5 %.
Lokal løn 1,25 % til lærere, børnehaveklasseledere, konsulenter uden ledelsesbeføjelser og skolepsykologer. Kan anvendes til bl.a. harmoniseringer. Udmøntningsgaranti der sikrer at midlerne anvendes.
Lærere og børnehaveklasseledere med flere eller skiftende arbejdssteder: Der skal indgås funktions-lønsaftale.
Lærere uden læreruddannelse: Der skal lokalt indgås aftale om kvalifikationstillæg.
(Indtil 1/4-2010 'kan' der indgås aftale vedrørende de sidste to punkter. Efter denne dato 'skal' der indgås aftale.)
1. maj 2010
Den særlige feriegodtgørelse forhøjes med 0,45 procentpoint.
1. oktober 2010
Generelle lønstigninger på skønnet 0,57 % udløst af reguleringsordningen.


