Hovedstyrelsens argumenter
25/3-08 I Folkeskolen nr. 7 fra d. 14/3-08 findes et indstik hvor aftaleresultatet beskrives. Desuden fortæller hovedstyrelsesmedlemmerne hvorfor de anbefaler et ja til aftalen. Anbefalingerne kan i grove træk opsummeres således:
Løn
God lønudvikling med den første større stigning allerede i april i år. 75 % af lønstigningerne kommer inden for de første 2 år. Et længere lønforløb og dermed højere slutløn. Hævet begyndelsesløn. Børnehaveklasselederne får akkordtillæg. Feriegodtgørelsen hæves. Centralt aftalt undervisningsvejledertillæg
En del af stigningen holdes uden for reguleringsordningen. Dette giver mulighed for større lønstigninger end på det private arbejdsmarked.
Ny Løn 1,25 % udmøntningsgaranti med retning på anvendelsen. Der er mulighed for at den kan deles ligeligt ud. (Midlerne kan bruges til rekruttering af nye lærere, harmonisering, kompensering for mistede tillæg ved indgåelse af professionsaftale, tillæg for fleksibilitet i denne forbindelse. Opnås der ikke enighed om professionsaftale, kan midlerne endvidere bruges til tillæg for at mindske bureaukratiet ved de gamle aftaler og nyvurdering af eksisterende lønaftaler.)
Arbejdstid m.m.
Arbejdstidsaftale med maksimalt undervisningstimetal hvor lærerne har professionelt råderum med ansvar for tilrettelæggelsen, udførelsen og prioriteringen af selve undervisningsopgaven. Arbejds-givernes krav om at komme af med alle centrale aftaler og give forskellig forberedelsestid til forskellige fag og klassetrin er afvist.
Seniorfridage, barsel, barns anden sygedag, sundhedsfremmeordninger, mulighed for bedre jobstart for nyuddannede,
Modstand
Nogle af hovedstyrelsesmedlemmerne kommer også ind på at der er ting i aftalen der kunne have været bedre. Det er uheldigt at Ny Løn er på banen igen pr. 1/4-10, principaftalen indeholder for mange for mange formuleringer der kan misforstås, og tid til efter- videreuddannelse blev ikke afklaret centralt.
Sådanne forhold har fået enkelte af lærerforeningens kredse (Ballerup, Gentofte og DLF kreds 16) til at anbefale medlemmerne at stemme nej til aftalen.
Om konsekvenserne af at nedstemme aftalen nævner hovedstyrelsesmedlem John Illum:
”En konflikt vil komme til at handle om de lavestlønnedes forhold og ikke om mere løn til lærerne.. Et politisk indgreb vil med stor sandsynlighed kunne føre til et dårligere resultat.”
Ligeledes skriver hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer på folkeskolen.dk’s Debat:
”Og når vi så har stemt nej og brugt et par hundrede millioner på konflikt, så...
Så hvad? Så giver regeringen lærerne en central arbejdstidsaftale på bedre vilkår end DLF kunne få? Og så kommer finansministeren til lommerne og udvider rammen? Og så får DLF en dygtigere og mere målbevidst formand? Eller hvad? Fortæl os nu lidt om de forjættende perspektiver i et nej!”
Ledelsesbeføjelser
Bekymringerne i forhold til arbejdstidsaftalen kan bl.a. gå på at man er nervøse for at elementer i de professionsaftaler man allerede har indgået kan blive svækkede. Mads Lebech, formand for KL’s Løn- og personaleudvalg skriver i Danske Kommuner d. 27/3-08:
”Vi signalerer som kommuner at lærerne er professionelle og selv kan planlægge også detaljen i undervisningen. Men påtager os samtidigt gerne ledelsesansvaret. Ledelse betyder at man i samarbejde mellem lærer og skoleleder planlægger hverdagen. Men ledelse betyder også at skolelederen har det endelige ord hvis det er nødvendigt. Aftalen giver således også skolelederen større mulighed for gennem året at ændre planlægningen hvis det skulle blive nødvendigt.”
Er der her åbnet for sluserne til at skolelederne kan foretage ændringer efter forgodtbefindende. KL og DLF mangler endnu at lave den fælles præsentation af principaftalen som de skal i følge aftaleteksten. Den ville måske have kunnet afklare om der er noget at være nervøs for. Anders Bondo har dog udsendt følgende til kredsene vedrørende ændringer i løbet af skoleåret:
”Det har været begge parters hensigt at skabe mere fleksibilitet i en ny arbejdstidsaftale. For begge parter har det været en målsætning også at opnå en fleksibel planlægningsproces. Med lærerens professionelle råderum over undervisningsopgaven er muligheden for fleksibilitet i tilknytning til undervisningen kommet tilbage.
Skolelederen kan desuden, efter drøftelser med læreren, foretage omprioriteringer i løbet af skoleåret. Disse ændringer omfatter de grundliggende opgaver i lærerens opgaveoversigt – ikke de opgaver læreren har et selvstændigt ansvar for i undervisningsopgaven. Dvs. at der kan forekomme ændringer i antallet af undervisningstimer og i ”andre opgaver” ud over undervisningen, som eksempelvis tilsynsopgaver o.l.
Hvis ledelsen i løbet af skoleåret har brug for at læreren skal læse flere undervisningstimer uden at der kan prioriteres inden for lærerens ”andre opgaver”, vil resultatet være overtid. På samme måde hvis læreren skal løse flere ”andre opgaver ” uden at der kan omprioriteres i undervisningstimerne, vil resultatet også være overtid.
Når der i principskitsen tales om ”konsekvenser af ændringer skal drøftes”, er det netop for at sikre en dialog mellem ledelse og lærer herom. Ledelsens forslag til omlægning af undervisningstimer kan måske være uhensigtsmæssige i forhold til teamets planlægning hvorfor lærerne har et forslag til en bedre løsning.”
I denne forbindelse kommer han også ind på arbejdstidsaftalerne for specialundervisningsskolerne:
”De amtskommunale specialskoler blev overført til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Det blev i forbindelse hermed aftalt at deres særbestemmelser vedrørende bl.a. arbejdstid kunne videreføres til udgangen af dette skoleår. Mange kredse har lavet lokalaftaler for disse skoler. Det er foreningens anbefaling at kredsen forlænger disse lokalaftaler med et skoleår.
Det skal desuden pointeres at principskitsen er forhandlet med udgangspunkt i folkeskoler med almindelig undervisning. Der vil derfor i forbindelse med forhandlingerne med KL om den nye arbejdstidsaftale blive taget hensyn til specialskolernes særlige arbejdsopgaver.”
Procentforbistring
Til sidst skal gives en læsevejledning til hovedstyrelsesmedlem Niels Lynnerups anbefaling i Folkeskolen (for at han ikke skal blive beskyldt for at manipulere med procenterne). Han skriver at det er et ekstra plus at mere end 4 % af lønstigningen udmøntes allerede til april. Var dette korrekt ville det være et argument for at stemme nej. Det skal derimod forstås som 4 procentpoint af overenskomstperiodens lønstigning på 12,8 %. Desuden skriver han at DLF’s mål var at bevare det centrale lønsystem. ”Det er lykkedes 98,75 % - og de sidste 1,25 er der sat så fornuftig retning på at det bestemt er til at leve med.” Citatet kan kun forsvares hvis det er ment som en lille fiks joke. De 1,25 % er en del af de 12,8 % som så igen er 100 % af hele lønstigningen. Derfor kan tallene 1,25 og 98,75 ikke sammenstilles.
Steen
