Tre elever mere i hver klasse i 2025?

Beregningerne er foretaget ud fra regeringens mål, som ifølge regeringsgrundlaget er, at det offentlige forbrug kun skal vokse med 0,3 procent årligt. Hvis vi skal fastholde samme niveau som i dag og samtidig matche befolkningstilvæksten, skal det offentlige forbrug vokse med 1,1 procent hvert år frem mod 2025.

Hvilken betydning har det så, at der i kommuner som Langeland, Svendborg og Ærø vil være en nedgang i antal lærere?

71 færre lærere svarer til 10 procent færre lærere i hver af kommunerne set i forhold til det antal, der er ansat i dag. Det kan betyde højere klassekvotienter - i gennemsnit tre elever mere pr. klasse, hvilket også gør, at der bliver flere klassekammerater at forhold sig til for den enkelte elev. Samtidig vil inklusionsopgaven i den enkelte klasse formentligt vokse og det kan blive svært at tilgodese det enkelte barn på samme niveau som i dag.

Sagt på en anden måde: Der vil være mindre tid til den enkelte elev i folkeskolerne i 2025 - om kun otte år. Dette kan blive konsekvensen, hvis regeringen gennemfører sin politik.

Og selv om det stadig er vores lokale politikkere, som fastsætter niveauet for den kommunale folkeskole, vidner historien om, at de fleste lokalpolitikere ofte har fulgt både de tidligere regeringer og den nuværende regerings forringelser af folkeskolen. Hvad mon man som forælder og elev har i udsigt om otte år i folkeskolerne i Langeland, Svendborg og Ærø kommuner?