Pensionister Rejsebeskrivelser

Krydstogt Stockholm-Helsinki 2016

Helsinki Lille
Pensionisterne i Øhavets Lærerkreds har netop afviklet en forrygende tur til Stockholm og Helsinki.

Turen begyndte tidlig morgen mandag d. 5, og alle var velforvarede tilbagekomne tidlig aften den efterfølgende fredag. 34 veloplagte pensionister deltog i turen under kyndig guidning af Kjeld Levoni, Nyborg. Transporten foregik med bus til Stockholm og med krydstogtskib til Stockholm - Helsinki t/r. Turen, der var arrangeret af Giba travel, er normalt en 4-dagestur, men var forlænget med en dag – dels for at undgå for lang tids kørsel i et stræk, og dels for at have mere tid i Stockholm til at besigtige byens mange seværdigheder. Derfor var der indlagt overnatning i Linköping på udrejsen og Norrköping på hjemrejsen. De to øvrige overnatninger var på krydstogtskibet. Fotoet til denne artikel viser rejsegruppen siddende på trappen til Helsinkis Domkirke, Storkirken, medens Kjeld Levoni udpeger de nærliggende attraktioner.

I stikordsform  skal her nævnes nogle af de besøgte steder på turen.
Stockholm: Skansen, Vasamuseet, Rådhuset (Stadshuset),  Gamla Stan og ikke mindst gennemsejlingen af den stockholmske skærgård.
Helsinki: Klippekirken (Tempelpladsens Kirke), Det olympiske Stadion, Sibelius-monumentet og Domkirken (Storkyrkan). Derudover var der afsat tid til udforskning af storbykernerne på egen hånd.

Turen var i høj grad præget positivt af, at det var en samlet gruppe af seniorer fra lærerkredsen der rejste sammen, Alle fik snakket sammen på kryds og tværs. Det kan således anbefales at deltage i aktivitetsgruppens rejser, ture og øvrige arrangementer. Se nærmere på kredsens hjemmeside og den tilsendte folder.

Steen