Tonni Hansen: »Selvfølgelig skal lærerne have en lokalaftale«

Tonni Hansen
Skal folkeskolen som samfundets vigtigste dannelsesinstitution lykkes med sin opgave, kræver det gode rammer, tillid og tryghed. Derfor slår borgmester Tonni Hansen også fast, at lærerne på Langeland får en lokalaftale i det kommende skoleår.

Det er en borgmester med stor veneration for folkeskolen, der har siddet i borgmesterstolen på Langeland siden den 1. januar i år. SF-borgmesteren Tonni Hansen mener nemlig, at folkeskolen er den vigtigste dannelsesinstitution, det danske samfund overhovedet har. Og den har politikere – både landspolitisk og lokalt – et stort ansvar for at skabe nogle gode rammer for. 

”Gode rammer handler blandt andet om dygtige, nærværende ledere med tid til at være ledere, det handler om god dialog mellem personale og ledelse. Det handler om tillid og tryghed. Det handler bestemt ikke om regnearksstyring eller rigide rammer for arbejdsvilkår fastsat ved lov,” mener Tonni Hansen.
I forhold til målstyring har han svært ved at se, hvad test og målstyring har med en velfungerende skole at gøre.
”Jeg tror ikke på regnearksskolen, og jeg kan ikke se, at andre end djøf’ere kan få noget ud af det. I en skole handler det om relationer, det der sker mellem mennesker, og jeg tror ikke på, vi får en god skole eller et godt samfund fremadrettet ved at styre alt ned i mindste detalje.”
I forhold til arbejdsvilkår for lærerne ser han gode perspektiver i oplægget til kommissionsarbejdet om OK18, og han har tænkt sig at sidde med ved bordet, når kommunen inden længe går i dialog med Øhavets Lærerkreds – blandt andet om en lokalaftale.
”Vores lærere har krav på at vide, under hvilke vilkår de skal arbejde. Det er bare sådan, man behandler sit personale. Så selvfølgelig lander vi en aftale. Der vil naturligvis være en forhandling, men der kommer en lokalaftale,” slår Tonni Hansen fast.
Han understreger, at han ikke har tænkt sig at deltage i forhandlingsmøder om detaljer, men at han er med ved bordet for at sikre, at der kommer forhandlinger, og at der landes et resultat.

Lov 409 skæmmer
Som mangeårig fagforeningsformand er Tonni Hansen stærk modstander af Lov 409.
”Jeg bryder mig bestemt ikke om, at en lov regulerer lærernes arbejdstid. I Danmark forhandler parterne selv deres aftaler, og Lov 409 har skabt så meget mistillid mellem skolens ansatte og beslutningstagerne, så man ikke har kunnet udvikle ret meget i folkeskolen,” mener Tonni Hansen.
Han havde derfor håbet, at OK18 var endt med en reel arbejdstidsaftale for lærerne.
”Det er helt forkert, at lovgiver blander sig i arbejdsforhold, og hvis de endelig gør, skal parterne som minimum have lov til at rydde op ved næste overenskomstforhandling.”
”Jeg har dog stor tillid til, at kommissionen - med en gensidig anerkendt person i spidsen - fører til en aftale. Baseret på et godt, kvalificeret stykke kommissionsarbejde kombineret med erfaringer ude lokalt i kommunerne.”

Faldende elevtal

Lokalt på Langeland mener Tonni Hansen, at det kommunale skolevæsen gør det fremragende. Der er dog nogle udfordringer med faldende elevtal.
”Rent faktisk render jeg rundt med armene over hovedet, fordi vi har haft befolkningsfremgang både i 2016 og 2017, og det er ikke kun +60, der flytter hertil. Det er også børnefamilier. Så vi skal til at ansætte flere dagplejere, og det giver også flere elever i skolerne,” fortæller Tonni Hansen.

”Udfordringen er bare, at børnefamilierne bosætter sig omkring Rudkøbing eller på Strynø, og det hjælper ikke Nordskolen eller Humble Skole.”
Specielt på Nordskolen i Snøde bekymrer det faldende elevtal Tonni Hansen.
”Når man er nede på 6 elever på flere årgange, bekymrer det mig. For vi skal kunne finansiere det og forsvare det pædagogisk. Så selvom jeg har stor veneration for Kassebølle Friskole, hvor jeg selv har gået, ærgrer det mig, at så mange forældre vælger friskolen i stedet for den lokale folkeskole.”
Tonni Hansen håber, at befolkningstilvæksten fortsætter, og at børnefamilierne også finder vej til nord og syd på øen.
”Jeg har tålmodighed til at vente, men lige nu er udviklingen bekymrende.”

Øens 10. klasser
For de store elever har Tonni Hansen siden sin tiltrædelse sat gang i et samarbejde mellem Ørstedskolens 10. klasse og Svendborg Erhvervsskole.
”Jeg mener, at 10. klasse skal være meget mere erhvervsrettet, end den er nu. Og hvor nogle kommuner flytter 10. klasse ud på erhvervsskolerne, vil jeg gerne, at erhvervsskolen kommer til os. Så eleverne kan snuse til de håndværksmæssige fag og snuse til den pædagogik, som erhvervsskolen bruger,” fortæller Tonni Hansen.
Ifølge Tonni Hansen har der været møder mellem Ørstedskolen og Svendborg Erhvervsskole, og samarbejdet skulle gerne starte op i det kommende skoleår.

Forslag om besparelser
Om næste skoleår også betyder besparelser på de langelandske skoler, kan Tonni Hansen ikke svare på. I uge 25 landede forvaltningens effektiviseringskatalog – som optakt til forhandlingerne om næste års budget for Langeland Kommune. Blandt spareforslagene er både lukning af Strynø Skole, tidligere SFO-start, reduktion i tildeling til skolerne mv.
”Vi politikere har lovet at respektere høringsfristen, så jeg kan ikke udtale mig om besparelserne på nuværende tidspunkt,” siger Tonni Hansen.
Men bliver det ikke svært at undgå besparelser på skolerne – de fylder ganske meget i kataloget?
”Jeg kan kun sige, at alt er ikke med i kataloget, for de enkelte partier kommer også med forslag til besparelser,” fortæller Tonni Hansen.  


En ny start
Dermed kan kun tiden vise – om eller hvor meget – skolerne bliver ramt. Med et syn på folkeskolen som samfundets vigtigste dannelsesinstitution, mener Tonni Hansen helt overordnet, at politikere, lærere og forældre har en stor udfordring i at få skabt en ny start for folkeskolen som institution.
”På landsplan vælger stadigt flere folkeskolen fra, og jeg frygter, at vi på sigt får et samfund, hvor vi ikke kender hinanden på tværs af økonomiske og religiøse skel, fordi folkeskolen ikke længere er mangfoldighedens skole.”
”Det er et kæmpe problem for vores samfund, og vi skal have skabt en ny model, hvor vi lytter til de mange forældre, der vælger folkeskolen fra. For vi skal kunne honorere deres ønsker,” slutter Tonni Hansen.

BLÅ BOG

Tonni Hansen er 60 år og har været borgmester på Langeland siden 1. januar 2018, hvor hans parti SF fik 6 ud af 15 pladser i byrådet. Før det var han formand for 3F Sydfyn og formand for LO Sydfyn.
Tonni Hansen har været medlem af SF’s landsledelse siden 2010 og har af to omgange siddet som næstformand for SF.
Med borgmesterposten på Langeland har han siden marts i år siddet i både bestyrelsen og formandsskabet for Kommunernes Landsforening.
Privat er Tonni Hansen gift med Pia Hansen, sammen har de to voksne sønner.

DE LANGELANDSKE SKOLER

Langeland har tre folkeskoler; Humble Skole og Nordskolen med elever fra 0.-6. klasse, og Ørstedskolen med elever fra 0.-10. klasse. Strynø Skole er en filial af Ørstedskolen i Rudkøbing, og på Strynø Skole går børn bosiddende på Strynø fra 0.-4. klasse.
Ørstedskolen har 729 elever – heraf 10 på Strynø Skole. Ørstedskolen har i alt 51 lærere og to børnehaveklasseledere.
Humble Skole har 131 elever, 10 lærere og 1 børnehaveklasseleder.
Nordskolen har 61 elever, 4 lærere og 1 børnehaveklasseleder.

 

Emner

Målgruppe